1982 - Venskaber etableres

Oprettet: Lørdag, 05. maj 2012 Skrevet af Ole Christiansen

Holdets sammensætning:

  • Holdfører: SKLT O. Christiansen.
  • Cykelordonnans: OKS P. R. Kronborg.
  • Marchgængere: 13.

Skaal-i-maal-1982I begyndelsen af 80'erne fik vi mange gode bekendtskaber i og omkring Nijmegen by. På billedet her er vi i hyggeligt samvær med nogle af de lokale unge piger. Stemningen er høj, da billedet er taget netop efter målgang på 4. marchdag på vores stamværtshus igennem mange år.

Nu meldte Johnny sin ankomst. Johnny er holdets maskot, der fortsat følger holdet hvert år. Han har været udsat for meget igennem årene, men da han hviler trygt på ryggen af én af vore pinkyer, klarer han altid turen med bravour. Johnny er opkaldt efter vores batajonschef i 1982. (OL Johnny Ottesen).

Johnny-Kronborg-1982Johnnys oprindelig uniform - Ø/66 - blev kreeret af Peter Kronborgs mor. Da vi nogle år senere skiftede til M/84 som marchuniform, blev en ny af slagsen syet til Johnny af Frank Donskovs hustru, så Johnny har altid været korrekt iklædt gældende marchuniform. Johnny er den eneste på holdet, der fortsat - legalt - bærer Dronning Ingrids navnetræk på skjorten samt afdelingsmærket for Dronningens Livregiment i baretten.

Kronblrg-1982Peter R. Kronborg blev dette år tvunget til at fejre sin fødselsdag i ølteltet. Det var både dyrt og hårdt. Da holdføreren (undertegnede) stående på bordet i ølteltet han oplæst fødselsdagshilsenen til Peter fra KNBLO, affødte det mange omgange til alle, øldrikning af sure marchstøvler og meget andet, der gjorde det vanskeligt at komme op til marchen dagen efter - men vi klarede det! Jeg skylder næsten Peter en undskyldning for denne introduktion, men den må han ha' tilgode.

Peter har siden fejret mange fødselsdage netop i Heumensoord. Tænk at holde fødselsdag hver år med 5-6.000 andre soldater. Det må være herligt - men dyrt er det også:-)

OC-Blomster-1982Når holdlederen er blevet træt efter fire dages march og skal vente på bussen, er det vel legalt at ta' sig en lur ved busholdepladsen, eller hva'? Der blev gjort meget grin ud af denne episode, hvor nogle barmhjertige samaritanere søger at redde mig, mens andre har lagt bårebuketter over mig, og Per K. Christensen holder fanen. P.K. blev i øvrigt holdleder for marchholdet nogle år senere, hvor jeg skulle prøve at gå inde i geleddet. Det duede jeg ikke til, så jeg generhvervede den mere 'frie' plads som holdleder...


OC/LT
DF/LIVKMP/I/DRLR

Buy cheap web hosting service where fatcow web hosting review will give you advices and please read bluehost review for more hosting information.