1983 - Business as usual

Oprettet: Lørdag, 05. maj 2012 Skrevet af Ole Christiansen

Holdets sammensætning:

  • Holdfører: LT O. Christiansen.
  • Cykelordonnans: OKS Sven E. Jensen.
  • Marchgængere: 12.

Holdet-19831983 er ikke et marchår, jeg husker for noget helt specielt - eller også prøver jeg at fortrænge det:-)

Billederne taler for sig selv. Vi marcherede fortsat i uniform Ø/66 og naturligvis (i mange år endnu) med det 'gode' gamle udrustning M/45. På ét af årets billeder bliver vi overhalet af et hold engelske kadetter. England stiller hvert år mange marchhold i Nijmegen, og tilbage i 80'erne havde England (ligesom USA og Canada) fortsat større militære kontingenter garnisoneret i Vesttysland. Herfra kom mange deltagere til marchen, men de britiske kadetter kom altså også over til kontinentet for at deltage.

Moelle-1983 Kadetterne har altid - uanset køn - været et skønt indslag i Nijmegenmarchen med deres gå-på-mod og fantastiske sammenhold, også når det gik skidt for nogen. Jeg har set mangen grædende kadet hængende på skuldrene af sine kollegaer blive 'slæbt' hjem til Heumensoord, og de gav aldrig op! Det kunne visse andre - f.eks. danske - soldater lære en del af.

Derudaf-1983Møllen på billedet er jo næsten et kendetegn for Holland, men sandt at sige erindrer jeg kun, at vi passerer denne ene i løbet af alle dagene.

Indmarch-1983Jeg startede på VUT-I på Hærens Officersskole i 1983. Jeg var derfor spændt på, om det ville give problemer med at deltage de næste år på samme måde, som tilfældet var, mens jeg var kadet i 1978 og 79? (Det viste sig så heldigvis IKKE at blive tilfældet.)

Recepten var ellers den sædvanlige i 1983, og vi klarede den (naturligvis vover jeg at sige) alle 12.


 OC/LT
Elev/HO (Klasse Hedemann)

Buy cheap web hosting service where fatcow web hosting review will give you advices and please read bluehost review for more hosting information.