1984 - Forsinket ordonnans

Oprettet: Lørdag, 05. maj 2012 Skrevet af Ole Christiansen

Holdets sammensætning:

  • Holdfører: LT O. Christiansen.
  • Cykelordonnans: OKS Lars Almar Jensen.
  • Marchgængere: 15.

Holdet-1984For første gang prøvede jeg at styre opstarten af et hold fra Nørre Uttrup Kaserne, mens jeg selv var tjenstgørende i en anden garnison. Jeg var elev på EUK/VOU på HO, hvor jeg 'dybt' begravet i lektier lærte værdien af at have en stabil tovholder hjemme på kasernen. Min gode kollega fra min delingsførertid i LIVKMP - LT Frank Donskov Pedersen - påtog sig alt besværet med tilmelding, træning, fremskaffelse af udrustning og meget mere, så jeg 'blot' kunne træde til, da bussen kørte sydpå til Nijmegen.

Rastepladshjaelp-1984For første - men absolut ikke sidste - gang blev holdet dette år forstærket med flere MP'ere, som i dagligdagen var gode kollegaer på Nørre Uttrup.

Oeltelt-1984 Vi var således ikke et 'rent' hold kun fra Dronningens Livregiment. Måske lidt svært at sluge lige første gang, men i mange efterfølgende år blev sammensætningen af holdet lidt mere spredt, når der hen ad vejen dukkede nye op på holdet, som ikke gjorde tjeneste ved regimentet. Grundstammen har dog altid været fra Dronningens Livregiment - og er det fortsat!

En enkelt anekdote fra dette år er nok værd at erindre.

Maalfoto-1984Ved afgang fra Aalborg manglede ordonnansen, OKS L. A. Jensen. Jeg ringede til Lars' mor, som kunne meddele, at Lars da troede, det først var en uge senere, vi skulle til Nijmegen. Han var i øvrigt på ferie på Cypern lige nu. Han ville først returnere til Nordjylland i løbet af søndagen, hvor vi jo ville være nået til Nijmegen. LA's indstilling var naturligvis i orden, og med fly, tog og det sidste stykke til bens nåede vores ordonnans frem til Heumensoord, hvor han meldte sig i ølteltet mandag aften. Se DET er holdning! (At Lars så havde haft en god ferie på Cypern hos sin daværende kæreste, hans nu mangeårige viv, er jo kun en lykkelig afslutning på den side af historien.)


OC/LT
Elev/VUTI/HO (Klasse Hedemann)

Buy cheap web hosting service where fatcow web hosting review will give you advices and please read bluehost review for more hosting information.