Fjerde (og sidste) marchdag.
For sidste gang i år, lyder den elskede/hadede melodi fra Heumensoords højtalere om, at det er på tide at stå op og klargøre til dagens march.
Klokken 4 er der aktivitet i teltet med klargøring af trætte og ømme fødder. Ordonnanser pakker cykler med de fornødenheder, der kan blive brug for ude på pisten. Holdføreren forsøger at finde de sidste Euro til nanserne, så der - måske - kan blive til en enkelt øl/sodavand på den sidste etape. Mere garvede på holdet vender sig en gang mere på sengen - man når det nok - mens pinkier (jo, det betegnes de resten af dagen, selv om de har vist virkelig gode takter i år) har travlt med forberedelserne.
Et enkelt glimt fra teltet samt ordonnansernes 'opmarch' til starten en time senere giver lidt af den vante morgenstemning i Heumensoord en sådan - sidste - marchdag.
Så kommer holdene endelig i gang, og efter 900 meter igennem alléen passeres den officielle ind- og udgang til/fra Heumensoord.
På fjerde og sidste marchdag er der indlagt et par ekstra hvil. Her ses dog rast på én af de officielle rastepladser.
Så nåede HOLDET frem til den sidste officielle rasteplads, der samtidig er stedet, hvor udrustning må aflægges, hvor der bliver udleveret medaljer, og hvorfra de sidste ca. 5 km ind til Nijmegen Centrum udgår. Disse 5 km er man helt flyvende, både fordi udrustningen er droppet, fordi man nu kan pryde sig med de nyerhvervede medaljer, og fordi der erfaringsmæssigt er op til 100.000 tlskuere langs vejen og på de opstillede tribuner. Det er én stor fest fra nu af.
Se blot, hvor der smiles over hele linien. Om man netop har gennemført for 1. gang, for 2. gang (Karin) eller for 38. gang (Karen), så er følelsen den samme, når man nyder denne indmarch og bliver tiljublet.
Flag, faner, estandarter eller kvartermærker bliver på Nijmegenmarchen anvendt til at markere tilhørsforhold. Ligeledes har mange militære hold sat markeringer på fanestangen, som angiver hvornår - og hvor mange - gange holdet har gennemført marchen. HOLDET har gode traditioner omkring netop dette, og en ny faneplade slås hvert år på - traditionelt ved kirken i Beers - for at markere en ny gennemført march. Herunder ses en større faneborg - sandsynligvis lige bagefter en orkester under indmarchen. Holdets egen fane vajer stolt - og naturligvis er holdføreren også stolt - det har han god grund til at være - og måske lidt lettet over, at det IGEN lykkedes at få hele holdet med hjem.
Vi slutter med det traditionelle holdbillede som bevis på at alle gennemførte og oven i købet i godt humør. Billedet er taget ved passage af byen Cuijk, hvor der traditionelt passeres en pontonbro over floden Maas, inden turen går hjemad imod Nijmegen. På dette tidspunkt er der 100% garanti for, at alle gennemfører - derfor er det et flot og minderigt sted at tage holdbilledet, der efterfølgende indgår i samlingen af disse. (Jf barometeret for udfald er der udgået mere end 2.700 gængere i løbet af marchen, så være bare stolt af, at der ikke var nogen fra HOLDET med i den statistik.)
Kæmpe fortjent tillykke til alle - nu er der ingen pinkier på HOLDET mere før i 2026, hvor det forhåbentlig lykkes at lokke nye soldater med, som har fortjent og er indstillet på at tage denne udfordring op.
©OCAalborg, webmaster
