Holdets sammensætning:
- Holdfører: OS O. Christiansen.
- Cykelordonnans: Ingen.
- Marchgængere: 11.
For tredje år i træk lykkedes det at samle et hold til Nijmegenmarchen.
Tilslutningen var ikke overvældende, og skønt vi var nok til en marchhold, kunne vi ikke finde en cykelordonnans - øv!
Vi havde en 'sædvanlig' god tur, hvor LIVKMP udgjorde langt hovedparten af holdet. En enkelt kadet på praktiktjeneste ved LIVKMP hjalp os med at danne hold.
Vi var 11 deltagere med undertegnede som holdleder. I 70'erne havde vi i øvrigt meget fin opbakning til den danske delegation af Kongehuset, idet Prins Georg af Danmark, der var militærattache med ansvar for bl.a. Holland, hvert år besøgte os blandt andet på rastepladserne for at kaste lidt glans over marchen.
I 1976 havde jeg faktisk den fornøjelse at deltage i en flot reception i Nijmegen, hvor Prins Georg var vært.
I 1977 måtte vi 'nøjes' med en hyggelig sludder med prinsen på en af rastepladserne. Prins Georg ses på ét af billederne i hyggelig samtale med en af Civilforsvarets rutinerede kvindelige marchgængere.
Senere samme år blev jeg kadet på Hærens Officersskole, hvilket medførte en personlig marchpause på 2 år. Heldigvis valgte én af mine tidligere kollegaer fra Dronningens Livregiment - Hans Åge Simonsen - der netop samme år afsluttede sin officersuddannelse på HO, at træde til, så der atter i 1978 kunne dannes hold fra Dronningens Livregiment. Desværre uden min deltagelse:-(
OC/OS
SGO(fg)/STKMP/I/DRLR