Holdets sammensætning:
- Holdfører: SSG Jes Mose Jensen.
- Cykelordonnans: OS Lars Rosenkrantz Poulsen & Knud Sandtorp.
- Marchgængere: 26.
26 glade deltagere på Trænregimentets marchhold gjorde atter i 2014 en flot figur på Nijmegenmarchen. Trods enkelte (naturligvis) tvivlede efter første marchdag gennemførte alle! Godt gået gutter og gudinder.
Kun fem ægte pinkier fandt vej til holdet i år, og de haltede desværre kun begrænset! Til stor glæde havde vi gensyn med flere tidligere gængere, der tilsyneladende havde glemt, at det kunne være hårdt at gennemføre - uden den årlige træning. Tak for super gensyn til Trærup og Lange Niels, og velkommen på holdet til Orla Barsøe. Vi kan ikke klare os uden nyt blod på holdet, men det er nu også herligt at se, hvorledes der fortsat strømmer friskt blod i 'gamle' årer. (Undskyld E.M.)
Marchens 100 års jubilæum i 2016 med deltagerbegrænsning nærmer sig. Vil du sikre dig en plads til denne forventeligt kæmpe oplevelse, skal du holde fast i en plads på holdet også i 2015, så du ikke sorteres fra i 2016. Mindst én på holdet planlægger at trække sig tilbage efter marchen i 2016, så herefter er der sikkert rigeligt med plads :-)
Den kæmpe vabel, Arne slæbte rundt på som oppakning sidste dagen i 2014, truer måske hans fortsatte deltagelse? Kom med i 2015 og dan din egen vurdering.
Husk at udbrede budskabet i egen underafdeling og blandt andre kollegaer/venner, som du mener har den rette holdning til at være med på vores hold. Nu kender du præmisserne og udfordringerne.