2012 - Et regnfuldt år

Holdets sammensætning:

• Holdfører: SSG Jes Mose Jensen.
• Cykelordonnans: OS Lars Rosenkrantz Poulsen.
• Marchgængere: 15.
  

  ---

Årets Nijmegenmarch var på flere måder en succes:

• De nye pinkier var af absolut bedste karat. ingen murren i geledderne herfra.
• Det meste af den 'gamle garde' var samlet - og på trods af det trælse marchvejr, boblede de nærmest over af glæde - forstå det, hvem der kan..
• Heumensoord fremstod næsten uforandret. (Bortset fra manglende koncert under paraplyerne og nul fyrværkeri var Nijmegen by lige så festklædt og -stemt, som vi husker byen fra tidligere)

Sådant kunne man vel blive ved, men desværre må det også tilføjes, at holdet på 15 M/K kun rakte til én ordonnans, så mens Pølsen kunne svinge sin pisk over holdet på rastepladserne og ellers yde os både psykisk og anden førstehjælp, måtte Sandtorp sidde over.

Som sagt regnede det helt vildt ude på pisterne, så vi mere lignede druknede mus end glade marchgængere. I ølteltet kunne vi så nyde godt af kun at være 15 M/K på holdet - det medførte jo, at ølbrættet faktisk rakte til to omgange pr. opfyldning. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Som det fremgår af Pølsens indsats i ølteltet, var det ikke lykkedes vejrguderne at fjerne en sund tørst. Stemningen i ølteltet var i vanlig top, og med professionel nansstøtte, er det ikke vanskeligt at skue solen gennem tunge regnskyer uden for teltet.

Året 2012 var således præget af den afvekslen imellem glæder og bekymringer, som et sådant fælles arrangement naturligt må være en blanding af.

Personligt så jeg frem til året med en hvis grad af skepsis og spænding, grundende i lige dele bekymring oven på et alt for stort frafald i 2011 på Trænregimentets hold og ikke mindst min egen overspringshandling, da jeg i 2011 foretrak at tage med landsholdet i orientering til Military World Games i Rio de Janeiro i Brasilien frem for min sædvanlige 'feie' i Nijmegen i uge 29. Den vigtigste træning til Nijmegenmarch er deltagelse i marchen HVERT år, og dette var da også min første -og hidtil eneste - frivillige og selvforskyldte undddragelse fra marchen, siden min første deltagelse i 1975.