trr header lang

Holdets sammensætning:

  • Holdfører: SKLT O. Christiansen.
  • Cykelordonnans: Erik Sørensen.
  • Marchgængere: 14

Holdet 1981

Dette år lykkes det atter at finde både tilstrækkelige marchgængere og en 'egnet' og interesseret ordonnans, så vi kunne stille 'fuldt hold'.

Maskot 1981Der er egentlig ingen nedre grænse for størrelsen af et hold, men der skal mindst være 11 gængere for, at der må tilknyttes holdet en cykelordonnans.

Flere på holdet var ved at være 'garvede', hvilket skabte grobund for traditioner, som fortsat holdes i hævd. Holdet har rigtig mange traditioner, som alle er uskrevne. Det er lige fra opgaver til pinkyerne, over 'faste' ekstra rastepladser ude på ruten til specielle krav til ordonnansen.

Lotter 1981En fælles spisning torsdag aften i byen er senere også blevet et godt fast indslag. Ingen kan være så dårligt gående efter tre dage, at man ikke kan slæbe sig over til bussen og ned til Nijmegen by til et par afslappede timer, hvor vi bl.a. kan hylde årets jubilarer, hvis der skulle være nogle sådanne.

En af traditioner helt fra starten af 80'erne blev, at ordonnansen skulle have gået turen tidligere. Dette år var Erik Sørensen ordonnans. Han gik bl.a. turen året før i 1980.

Afslutning 1981På billedet fra afslutningen noteres, at vi i de år marcherede i Øvelsesuniform M/66, som var en helt fantastisk uniform til march. Da vi jo ikke havde nogen almindelig skjorte til den uniform, bar vi altid jakke, og som oftest blot en T-Shirt inden under. På billedet ses flere gængere, som har holdt ved i mange år - en enkelt fortsat i 2022. Bemærk Ole (betjent) Andersen med lange lyse lokker, Lars Almar Jensen, der senere blev overført til FLV, Peter Kronborg og hans lillebror Kim, K.B.Olesen og Ingo.

Deltagere på holdet igen i 2017 var bl.a. Ole Betjent og undertegnede, mens Peter Kronborg sad over dette år - mon vi ser ham igen som pensionist?


OC/SKLT
DF/LIVKMP/I/DRLR