trr header lang

Holdets sammensætning:

  • Holdfører: LT O. Christiansen.
  • Cykelordonnans: OKS Sven E. Jensen.
  • Marchgængere: 12.

Derudaf 1983

1983 er ikke et marchår, jeg husker for noget helt specielt - eller også prøver jeg at fortrænge det:-)

Moelle 1983Billederne taler for sig selv. Vi marcherede fortsat i uniform Ø/66 og naturligvis (i mange år endnu) med det 'gode' gamle udrustning M/45. På ét af årets billeder bliver vi overhalet af et hold engelske kadetter.

England stiller hvert år mange marchhold i Nijmegen, og tilbage i 80'erne havde England (ligesom USA og Canada) fortsat større militære kontingenter garnisoneret i Vesttysland. Herfra kom mange deltagere til marchen, men de britiske kadetter kom altså også over til kontinentet for at deltage.

Kadetterne har altid - uanset køn - været et skønt indslag i Nijmegenmarchen med deres gå-på-mod og fantastiske sammenhold, også når det gik skidt for nogen.

Holdet 1983Jeg har set mangen grædende kadet hængende på skuldrene af sine kollegaer blive 'slæbt' hjem til Heumensoord, og de gav aldrig op! Det kunne visse andre - f.eks. danske - soldater lære en del af.

Indmarch 1983Møllen på billedet er jo næsten et kendetegn for Holland, men sandt at sige erindrer jeg kun, at vi passerer to møller på marchen. På 3. dagen er der en fantastisk flot mølle i byen Groesbeek, der som oftest kører netop den dag, og så er der den på dette billede, som vi passerer på 4. dagen lige inden vi går over broen ved Grave. Den mølle har jeg gengæld aldrig har set aktiv.

Jeg startede på VUT-I på Hærens Officersskole i 1983. Jeg var derfor spændt på, om det ville give problemer med at deltage de næste år på samme måde, som tilfældet var, mens jeg var kadet i 1978 og 79? (Det viste sig så heldigvis IKKE at blive tilfældet.)

Recepten var ellers den sædvanlige i 1983, og vi klarede den (naturligvis vover jeg at sige) alle 12.


 OC/LT
Elev/HO (Klasse Hedemann)